Blog & Fotokunst

Tag: storebælt (page 1 of 1)

Fotokunst storm: Uvejr, bølger, sort fugl over havet

I skrivende stund hamrer et regnvejr iblandet hagl mod min rude. Det stormer. Vinden hyler. Det er hyggeligt – når man er inde. Knapt har stormsystemet Dagmar forladt os, før stormen Egon ruller ind over landet og hen over vandet!

I den anledning kommer her et af mine billeder fra min elskede kyststrækning ved Kerteminde, hvor jeg tit står med mit kamera og venter på det dér spontane øjeblik af drama og skønhed fra naturkræfternes side. Et stormvejr skuffer sjældent en glad naturfotograf – en storm pisker himlen op, giver drama i skyer og en masse bølger på havet. Alt sammen godt, når man vil lave fotokunst med naturkræfter som emne.

Og så kom den her enlige sorte fugl glidende. Den havde besluttet sig for at holde stand mod blæsten.

Storebælt Kerteminde fotokunst til salg bølger storm uvejr over havet

‘Sort Fugl Over Hav’. Fx. 70×50 cm med sort ramme – kr. 1100,-

Fotokunst storm og drama til din væg?

Hvis du kunne tænke dig at få dette dramatiske stykke fotokunst med blæst og uvejr og drama og en sej, sort, standhaftig fugl op at hænge på din væg, så kontakt mig endelig. Du kan bruge de sociale ikoner, eller du kan skrive en besked via kontakt-siden. Det er jo individuelt, hvilken størrelse og indramning, du måtte ønske – måske vil du helst bare have den højopløste, digitale fil til download? Alt kan lade sig gøre!

Maleren Turner er en af mine inspirationer til denne type fotokunst med storm og hav

For tiden er Ken Loach aktuel med en ny bio pic om Englands største maler, J. W. M. Turner. ‘Mr. Turner’ hedder filmen. Jeg vil slet ikke sammenligne mig med Turners geni. Men jeg lader mig inspirere af hans måde at afbilde naturkræfter på. Han er ikke knivspark, han er impressionist – lang tid før der var noget, der hed impressionist. Han frygtede fotografiet og fotokunst – den opstod i hans sidste levetid. Dens præcision må have været meget skræmmende for ham.

Se dette eksempel på Turners måde at afbilde storm og hav og naturkræfter på.

J. M. W. Turner maleri Long Ship’s Lighthouse, Land’s End - storm og uvejr over hav

J. M. W. Turner: Long Ship’s Lighthouse, Land’s End

Fotokunst på en kold dag: Uvejr driver mod Sjælland

 

fotokunst uvejr hav storebælt regnvejr

Storebælt, Uvejr driver mod Sjælland

For mig er det en fast tradition at fejre julen i min barndoms og ungdoms Kerteminde. Byen er himlen på Jorden om sommeren, når alt er grønt og byen kan præstere nogle af de bedste badestrande i landet. Men også her i den mørke tid er der steder i og omkring Kerteminde, hvor jeg gerne tager hen og fotograferer. Det er også en fast juletradition, at jeg skal ud og se på den næsten øde by og få noget frisk luft juleaftensdag.

Sidste juleaftensdag gik turen helt ned til havet. Et uvejr havde lige passeret. Og uvejr er noget af det bedste. Det rusker himlen op og skaber drama. Uvejr gør min fotokunst godt! Man skal bare sørge for at stå klar med kameraet lige før eller lige efter, det passerer én. Elektronik og regn er et dårligt match.

Jeg fangede dette uvejr på vej ud over Storebælt mod Sjælland (kan du spotte Storebæltsbroen?).

Naturkræfter er noget af det smukkeste, jeg ved. Man får lov at føle sig lidt lille som menneske. Ikke som universets centrum. Men bare en lille prik, der får lov at stå og se på de smukke ting, naturen skaber. George Harrison fra The Beatles citeres i Martin Scorseses pragtfulde dokumentar Living in the Material World for at sige, da han stod og så en solopgang: ‘Se! Det er dét, jeg gerne vil skabe.’

Vel vidende, at det kan ingen.

Men det næstbedste er at kunne indfange og gengive det, man ikke selv kan skabe.

Billedet her er, ligesom al anden fotokunst, du ser på min side, til salg

Lad os komme i kontakt. Enten via de sociale ikoner på siden. Eller via kontakt siden, du kan komme til ved at klikker her. 

Prisen afhænger helt af omstændigheder. Størrelse, eventuel indramning osv. Lad mig vide, hvad du ønsker – så får du det!

Fotografen pakket ind som polarforsker

Det var en iskold dag, da jeg tog dette foto. Jeg stod i fuld polarforsker-indpakning og frøs på fingrene. Den kolde vind fra havet fik øjnene til at løbe i vand. Men lige til højre uden for billedkanten er der en badebro. Fra den var 4 børn i alderen 6-10 år i gang med at gå i vandet. Og i kom de! Seje unger!