Blog & Fotokunst

Tag: kerteminde (page 1 of 1)

Fotokunst storm: Uvejr, bølger, sort fugl over havet

I skrivende stund hamrer et regnvejr iblandet hagl mod min rude. Det stormer. Vinden hyler. Det er hyggeligt – når man er inde. Knapt har stormsystemet Dagmar forladt os, før stormen Egon ruller ind over landet og hen over vandet!

I den anledning kommer her et af mine billeder fra min elskede kyststrækning ved Kerteminde, hvor jeg tit står med mit kamera og venter på det dér spontane øjeblik af drama og skønhed fra naturkræfternes side. Et stormvejr skuffer sjældent en glad naturfotograf – en storm pisker himlen op, giver drama i skyer og en masse bølger på havet. Alt sammen godt, når man vil lave fotokunst med naturkræfter som emne.

Og så kom den her enlige sorte fugl glidende. Den havde besluttet sig for at holde stand mod blæsten.

Storebælt Kerteminde fotokunst til salg bølger storm uvejr over havet

‘Sort Fugl Over Hav’. Fx. 70×50 cm med sort ramme – kr. 1100,-

Fotokunst storm og drama til din væg?

Hvis du kunne tænke dig at få dette dramatiske stykke fotokunst med blæst og uvejr og drama og en sej, sort, standhaftig fugl op at hænge på din væg, så kontakt mig endelig. Du kan bruge de sociale ikoner, eller du kan skrive en besked via kontakt-siden. Det er jo individuelt, hvilken størrelse og indramning, du måtte ønske – måske vil du helst bare have den højopløste, digitale fil til download? Alt kan lade sig gøre!

Maleren Turner er en af mine inspirationer til denne type fotokunst med storm og hav

For tiden er Ken Loach aktuel med en ny bio pic om Englands største maler, J. W. M. Turner. ‘Mr. Turner’ hedder filmen. Jeg vil slet ikke sammenligne mig med Turners geni. Men jeg lader mig inspirere af hans måde at afbilde naturkræfter på. Han er ikke knivspark, han er impressionist – lang tid før der var noget, der hed impressionist. Han frygtede fotografiet og fotokunst – den opstod i hans sidste levetid. Dens præcision må have været meget skræmmende for ham.

Se dette eksempel på Turners måde at afbilde storm og hav og naturkræfter på.

J. M. W. Turner maleri Long Ship’s Lighthouse, Land’s End - storm og uvejr over hav

J. M. W. Turner: Long Ship’s Lighthouse, Land’s End

Fotokunst på en kold dag: Uvejr driver mod Sjælland

 

fotokunst uvejr hav storebælt regnvejr

Storebælt, Uvejr driver mod Sjælland

For mig er det en fast tradition at fejre julen i min barndoms og ungdoms Kerteminde. Byen er himlen på Jorden om sommeren, når alt er grønt og byen kan præstere nogle af de bedste badestrande i landet. Men også her i den mørke tid er der steder i og omkring Kerteminde, hvor jeg gerne tager hen og fotograferer. Det er også en fast juletradition, at jeg skal ud og se på den næsten øde by og få noget frisk luft juleaftensdag.

Sidste juleaftensdag gik turen helt ned til havet. Et uvejr havde lige passeret. Og uvejr er noget af det bedste. Det rusker himlen op og skaber drama. Uvejr gør min fotokunst godt! Man skal bare sørge for at stå klar med kameraet lige før eller lige efter, det passerer én. Elektronik og regn er et dårligt match.

Jeg fangede dette uvejr på vej ud over Storebælt mod Sjælland (kan du spotte Storebæltsbroen?).

Naturkræfter er noget af det smukkeste, jeg ved. Man får lov at føle sig lidt lille som menneske. Ikke som universets centrum. Men bare en lille prik, der får lov at stå og se på de smukke ting, naturen skaber. George Harrison fra The Beatles citeres i Martin Scorseses pragtfulde dokumentar Living in the Material World for at sige, da han stod og så en solopgang: ‘Se! Det er dét, jeg gerne vil skabe.’

Vel vidende, at det kan ingen.

Men det næstbedste er at kunne indfange og gengive det, man ikke selv kan skabe.

Billedet her er, ligesom al anden fotokunst, du ser på min side, til salg

Lad os komme i kontakt. Enten via de sociale ikoner på siden. Eller via kontakt siden, du kan komme til ved at klikker her. 

Prisen afhænger helt af omstændigheder. Størrelse, eventuel indramning osv. Lad mig vide, hvad du ønsker – så får du det!

Fotografen pakket ind som polarforsker

Det var en iskold dag, da jeg tog dette foto. Jeg stod i fuld polarforsker-indpakning og frøs på fingrene. Den kolde vind fra havet fik øjnene til at løbe i vand. Men lige til højre uden for billedkanten er der en badebro. Fra den var 4 børn i alderen 6-10 år i gang med at gå i vandet. Og i kom de! Seje unger!

Nørderne Kommer, og jeg blev nævnt i radioen!

 

Da jeg var barn og ung lige efter første verdenskrig, var der intet, der hed internet. Man kunne kun smage sine 15 minutters berømmelse ved at komme i radioen, altså i Danmarks Radio, eller på tv. På tv kunne man kun komme, hvis Otto Leisner inviterede én, og det er nok ikke sket for så mange fra min fødeby, Kerteminde. Så måden at nyde lidt medieeksponering på var fortrinsvis at skrive ind til radioen og ønske noget musik.

Jeg kan huske, da popsangerinden Elisabeth (stort navn i 80erne, søster til Peter AG fra Gnags) var vært på musikprogrammet Det Elektriske Barometer, en del af “P4 i P1” konceptet søndag aftener. Programmet for de unge, der var blevet for gamle til Børneradio på P3. Anyways. Jeg skrev ind til Elisabeth, som af mig ukendte årsager kaldte sig Komtesse Hedvig, når hun stod for Det Elektriske Barometer. Jeg kan ikke huske, hvad jeg ønskede. Måske “Elsker dig forevigt” med Lars Hug – den var ret stor det år. Året var 1987.

Nu har jeg været i radioen igen. Og fordi jeg er barn af en tid, hvor man følte sig beæret over at blive nævnt i radioen, så er det IGEN en stor ting.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at programmet Nørderne Kommer på P2 – programmet for de, der virkelig, virkelig vil langt ned i den klassiske musiks detaljer – har lavet et helt program på grund af mig. 

Anton Bruckner – ikke et navn, de fleste kender. Selv inden for kredsen af klassiskmusiknørder er han ikke et navn, man sådan lige smider sig om med. Hans musik høres sjældent, men det hænder dog. Han er samtidig med Wagner og meget påvirket af ham og af Schubert. Wagners grundfilosofi var inspireret af Nietzsche og Schopenhauer: Alt liv er lidenskab og lidelse, og lidelsen hører først op, når det jordiske liv ophører. I Wagners opera, Tristan og Isolde fra 1859, sker udfrielsen samtidigt med en erotisk ekstase, måske er det derfor man nogle gange har omtalt sex som “den lille død”. Brucker voksede op i et kloster og har nok ikke været super optaget af det andet køn. Så han sætter religiøs ekstase ind i stedet for foreningen med det andet køn og komponerer så om udfrielse fra lidelse gennem religiøs ekstase. Med andre ord: Dybt stof! Det er ikke Medina, vi snakker om her.

peter bastian

Peter Bastian – en af vores største musikfilosoffer

Bruckner skrev fortrinsvis meget, meget lange symfonier. Og jeg havde virkelig prøvet at trænge ind i den musik, men fandt den tung, melodisk uopfindsom. Uendeligt lang. Alt for mange gentagelser. Men der var et eller andet…. Et eller andet udefinerbart stort, dybt og lidenskabeligt, jeg vidste gemte sig derinde. Jeg havde hørt den store musiker og musikfilosof, Peter Bastian, tale varmt om Bruckner mange år før i radioen.

Så jeg faldt i blækhuset og skrev til Nørderne Kommer på P2, om de ikke havde lyst til at lave et helt program om Bruckner og prøve at forklare mig – og måske mange andre – hvad i alverden man skal stille op med denne mærkelige musik. Og de gjorde det. Selveste Peter Bastian kom i studiet. Og han nævnte mit navn! Flere gange! Jeg er bare SÅ 80er happy 🙂

Klik og lyt, hvis du interesserer dig for klassisk musik i den supertunge ende af skalaen.