Da jeg var barn og ung lige efter første verdenskrig, var der intet, der hed internet. Man kunne kun smage sine 15 minutters berømmelse ved at komme i radioen, altså i Danmarks Radio, eller på tv. På tv kunne man kun komme, hvis Otto Leisner inviterede én, og det er nok ikke sket for så mange fra min fødeby, Kerteminde. Så måden at nyde lidt medieeksponering på var fortrinsvis at skrive ind til radioen og ønske noget musik.

Jeg kan huske, da popsangerinden Elisabeth (stort navn i 80erne, søster til Peter AG fra Gnags) var vært på musikprogrammet Det Elektriske Barometer, en del af “P4 i P1” konceptet søndag aftener. Programmet for de unge, der var blevet for gamle til Børneradio på P3. Anyways. Jeg skrev ind til Elisabeth, som af mig ukendte årsager kaldte sig Komtesse Hedvig, når hun stod for Det Elektriske Barometer. Jeg kan ikke huske, hvad jeg ønskede. Måske “Elsker dig forevigt” med Lars Hug – den var ret stor det år. Året var 1987.

Nu har jeg været i radioen igen. Og fordi jeg er barn af en tid, hvor man følte sig beæret over at blive nævnt i radioen, så er det IGEN en stor ting.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at programmet Nørderne Kommer på P2 – programmet for de, der virkelig, virkelig vil langt ned i den klassiske musiks detaljer – har lavet et helt program på grund af mig. 

Anton Bruckner – ikke et navn, de fleste kender. Selv inden for kredsen af klassiskmusiknørder er han ikke et navn, man sådan lige smider sig om med. Hans musik høres sjældent, men det hænder dog. Han er samtidig med Wagner og meget påvirket af ham og af Schubert. Wagners grundfilosofi var inspireret af Nietzsche og Schopenhauer: Alt liv er lidenskab og lidelse, og lidelsen hører først op, når det jordiske liv ophører. I Wagners opera, Tristan og Isolde fra 1859, sker udfrielsen samtidigt med en erotisk ekstase, måske er det derfor man nogle gange har omtalt sex som “den lille død”. Brucker voksede op i et kloster og har nok ikke været super optaget af det andet køn. Så han sætter religiøs ekstase ind i stedet for foreningen med det andet køn og komponerer så om udfrielse fra lidelse gennem religiøs ekstase. Med andre ord: Dybt stof! Det er ikke Medina, vi snakker om her.

peter bastian

Peter Bastian – en af vores største musikfilosoffer

Bruckner skrev fortrinsvis meget, meget lange symfonier. Og jeg havde virkelig prøvet at trænge ind i den musik, men fandt den tung, melodisk uopfindsom. Uendeligt lang. Alt for mange gentagelser. Men der var et eller andet…. Et eller andet udefinerbart stort, dybt og lidenskabeligt, jeg vidste gemte sig derinde. Jeg havde hørt den store musiker og musikfilosof, Peter Bastian, tale varmt om Bruckner mange år før i radioen.

Så jeg faldt i blækhuset og skrev til Nørderne Kommer på P2, om de ikke havde lyst til at lave et helt program om Bruckner og prøve at forklare mig – og måske mange andre – hvad i alverden man skal stille op med denne mærkelige musik. Og de gjorde det. Selveste Peter Bastian kom i studiet. Og han nævnte mit navn! Flere gange! Jeg er bare SÅ 80er happy 🙂

Klik og lyt, hvis du interesserer dig for klassisk musik i den supertunge ende af skalaen.