På siden, du ser her, samler jeg mine bedste fotos fra min barndoms og ungdoms magiske steder.

kutter fiskerbåd kerteminde havn fotokunst havet

Kutter sejler ind i Kerteminde havn

fotokunst fra kerteminde, sort fugl over havet, sydstranden, bølger

Sort fugl over oprørte bølger ud for Sydstranden. Det er et af de steder i Kerteminde, jeg elsker mest – uanset årstid. Læs mere i min blog.

fotokunst kongshøj marker og landskab kerteminde

Kongshøj bronzealderhøj. Jeg kigger op mod højen, hver gang jeg kører forbi.

fotokunst kerteminde mark sorte fugle

Sorte fugle over bar mark ved Hverringe, lidt nord for Kerteminde. Som barn gik jeg tit tur her.

råger sorte fugle over mark hindsholm Kerteminde fotokunst

Rågeflok over grøn novembermark på Hindsholm. Hindsholm er et fint sted at se på fugleflokke.

 

Kan en kedelig kyststrækning være magisk?

Byen Kerteminde og især naturen om Kerteminde har noget magisk over sig. Sådan har jeg det, og sådan har mange med rødder i byen det sikkert. Og har vi i det hele taget ikke alle sammen steder fra vores barndom, som engang fik og stadig har en magi omkring sig? Steder, der taler så dybt til én, at man slet ikke kan forklare, hvorfor de er så magiske? For andre er det måske bare et par træer, noget almindeligt vand, en jævnt kedelig kyststrækning. Men for dig har de steder noget dybt over sig. Og jo flere år, der går, fra magien første gang ramte dig, jo mere vil de steder have en dyb melankoli, skønhed og glæde forbundet til sid. Jeg husker et bestemt sted ude i Lundsgaard skovene lidt syd for Kerteminde, hvor jeg ofte gik tur med mine forældre. Der var et bestemt sted med … Ja, nærmest bare en fordybning i skovbunden fyldt med blade. Men for mig var det et sted, der talte direkte til et barns vågne fantasi og magiske sans.

Mine magiske steder og min fotokunst

Jeg prøver i min fotokunst at vise mine magiske steder; de steder, som har besat mig i en fjern fortid og ikke givet slip. Og jeg prøver at lade min fotokunst vise dig den magi, jeg ser i noget, der for andre sikkert vil se helt ordinært ud. Jeg betragter det som en gave stadig at kunne finde de følelser fra barndommen frem igen. Og hver gang, jeg rammer den rigtige tone i mine fotografier, så bliver jeg glad. Og når andre ser disse fotos og så måske forstår lidt af det – så bliver jeg rigtig glad.

Jeg tror, følelsen af magi opstår, fordi vi i barndommen kobler steder, personer, lugte, lyde sammen med en stærk følelse. Det kan være en følelse af skønhed, af tryghed, af melankoli, spænding. Børns særlige “hule”-følelser for eksempel. Også angst: Tøjet på stolen om natten, som for et barn faktisk bliver til en trold.

Er min fotokunst fra Kerteminde til salg?

Ja, det er den da – både de værker, du ser her, men det gælder også andre ting, du måtte se på min side her. Nu kan smag i rammer og størrelser på fotos naturligvis være forskellig. Så jeg synes, du skal tage kontakt til mig og lade os komme i dialog. Du kan bruge de sociale ikoner her på siden. Eller du kan skrive til mig via kontakt siden.