I skrivende stund hamrer et regnvejr iblandet hagl mod min rude. Det stormer. Vinden hyler. Det er hyggeligt – når man er inde. Knapt har stormsystemet Dagmar forladt os, før stormen Egon ruller ind over landet og hen over vandet!

I den anledning kommer her et af mine billeder fra min elskede kyststrækning ved Kerteminde, hvor jeg tit står med mit kamera og venter på det dér spontane øjeblik af drama og skønhed fra naturkræfternes side. Et stormvejr skuffer sjældent en glad naturfotograf – en storm pisker himlen op, giver drama i skyer og en masse bølger på havet. Alt sammen godt, når man vil lave fotokunst med naturkræfter som emne.

Og så kom den her enlige sorte fugl glidende. Den havde besluttet sig for at holde stand mod blæsten.

Storebælt Kerteminde fotokunst til salg bølger storm uvejr over havet

‘Sort Fugl Over Hav’. Fx. 70×50 cm med sort ramme – kr. 1100,-

Fotokunst storm og drama til din væg?

Hvis du kunne tænke dig at få dette dramatiske stykke fotokunst med blæst og uvejr og drama og en sej, sort, standhaftig fugl op at hænge på din væg, så kontakt mig endelig. Du kan bruge de sociale ikoner, eller du kan skrive en besked via kontakt-siden. Det er jo individuelt, hvilken størrelse og indramning, du måtte ønske – måske vil du helst bare have den højopløste, digitale fil til download? Alt kan lade sig gøre!

Maleren Turner er en af mine inspirationer til denne type fotokunst med storm og hav

For tiden er Ken Loach aktuel med en ny bio pic om Englands største maler, J. W. M. Turner. ‘Mr. Turner’ hedder filmen. Jeg vil slet ikke sammenligne mig med Turners geni. Men jeg lader mig inspirere af hans måde at afbilde naturkræfter på. Han er ikke knivspark, han er impressionist – lang tid før der var noget, der hed impressionist. Han frygtede fotografiet og fotokunst – den opstod i hans sidste levetid. Dens præcision må have været meget skræmmende for ham.

Se dette eksempel på Turners måde at afbilde storm og hav og naturkræfter på.

J. M. W. Turner maleri Long Ship’s Lighthouse, Land’s End - storm og uvejr over hav

J. M. W. Turner: Long Ship’s Lighthouse, Land’s End